Supervision af ledere og medarbejdere
Har du brug for sparring i forhold til at være leder?
Måske fordi
- dit team gennemgår nogle store forandringer, mens du er presset selv
- du skal fyre flere medarbejdere
- personalegruppen har konkrete udfordringer
Uanset om det er teamet eller dig som leder, der har brug for supervision, kan jeg understøtte processen, hvis du
- fortsat har lyst til at være leder
- har modet til at prøve nye metoder
- er villig til at blive udfordret
For ellers er jeg ikke den rette konsulent for dig.
Med godt 10 års erfaring som leder af både danske og internationale afdelinger ved jeg, hvad det kan kræve at være leder. Det kombineret med min coachuddannelse og mange års erfaring med både konflikthåndtering og stressede medarbejdere gør, at jeg kan overskue eventuelle problemer i en afdeling – både fra lederens og medarbejdernes side.
Efter et supervisionsforløb vil I dels være kommet bedre igennem en svær periode. Dels vil I være klogere på hele teamet og jeres egen rolle. En viden, I fremover kan bruge til at fremme trivsel og undgå konflikter.
Sådan foregår et supervisionsforløb
Indledningsvis mødes jeg med dig og eventuelt også en repræsentant fra HR-afdelingen eller din leder. Her afdækker vi mere konkret, hvad I ønsker supervision om, hvilke medarbejdere der er involveret, samt længden af forløbet.
På møderne arbejder vi med jeres dilemmaer. Medarbejderne har mulighed for selv at bringe emner på bordet. Alternativt foreslår jeg emner ud fra din og min indledende snak om, hvad I har brug for at få belyst.
Som facilitator udfordrer jeg medarbejderne og sikrer, at alle bliver hørt. Jeg spørger ind til deres mønstre og sørger for at sammenfatte, hvad alle har sagt og især, hvad vi kan gøre ved det. Alt, hvad der bliver sagt, skal bruges i en konstruktiv kontekst.
Efter supervisionen har I både flere løsningsmodeller til jeres fremtidige samarbejde, og du vil opleve, at din gruppe har mere tillid til dig og hinanden og har lært at kommunikere bedre.
Derfor taler vi, erhvervscoaches netop om gaver i stedet for problemer.
Pris for supervision
Det indledende møde varer cirka 2½ time + forberedelse. Pris: 8.000 kroner eks. moms.
Pris for selve supervisionsforløbet:
5 møder af 2½ time + forberedelse: 35.000 kroner eks. moms
eller
10 møder af 2½ time + forberedelse: 60.000 kroner eks. moms
Prisen inkluderer kørsel i Storkøbenhavn. Kørsel på resten af Sjælland afregnes efter Statens kilometertakst, mens kørsel i resten af landet aftales individuelt.
Søger du specifikt individuel ledersupervision, anbefaler jeg i stedet et klippekort med sessioner af 1½ time per gang.
Du finder en beskrivelse af 2 forskellige muligheder her.
Med i klippekortet følger en afsluttende telefonsamtale efter sidste session, så vi kan følge op på, om alle dine nye værktøjer fungerer efter hensigten, eller om et af dem skal justeres. Du har også mulighed for at slå på tråden, hvis du får behov for at drøfte noget med mig mellem supervisionssamtalerne.
Hør mere om supervision
Ring gerne på 22 45 51 52 eller send en mail, så vender jeg tilbage til dig. I telefonen har vi mulighed for at afklare, om det mest hensigtsmæssige er supervision af dig eller teamet, og hvornår forløbet skal foregå. Du får selvfølgelig også mulighed for at mærke kemien mellem os.