Konflikthåndtering
Skal I videre?
Spænder konflikterne ben for fremdriften?
De første spæde tegn på en konflikt ses ofte i kommunikationen eller mangel på samme:
- Er der pludselig meget stille på møderne?
- Er der ikke øjenkontakt?
- Er der en uhåndgribelig dårlig stemning?
- Er der uro i krogene?
- Gør medarbejderne ikke det, de har aftalt?
- Er der tegn på, at den almene trivsel er gået ned?
- Handler samtaler om at få ret i stedet for at løse en uoverensstemmelse?
Typisk ser du tegnene på kropssproget, eller fordi en eller flere medarbejdere virker direkte demotiverede. Måske er du så heldig, at der er sat ord på. Som leder har du ansvaret for, at konflikten håndteres i tide, så den ikke udmønter sig i direkte mobning og chikane, der kan være meget svært at håndtere bagefter. Som medarbejder har du ansvaret for at påpege problemet.
Konflikter er selvfølgelig tunge i selve situationen, men sæt pris på, at de som regel er et udtryk for, at dine medarbejdere er passionerede over det, de laver. Ellers ville de ikke gå så meget op i deres arbejde, at der overhovedet kunne komme en konflikt.
Få hjælp til konflikthåndtering
Har I en konflikt, I ikke kan løse selv, kan jeg også hjælpe jer.
Jeg ved, at det kræver enormt meget at deltage i konflikthåndtering, og at der er mange følelser på spil. Det er min rolle at sikre, at alt foregår i et neutralt sprog, hvor vi taler pænt til og om hinanden, så vi løser konflikten i stedet for at trappe den op.
Derfor taler vi åbent og fordomsfrit om den specifikke konflikt og supplerer med konkrete metoder som konflikttrappe, anerkendende kommunikation og girafsprog.
Som konfliktmægler trækker jeg både på min egen ledelseserfaring, værktøjskasserne fra mine forskellige coachuddannelser og de mønstre, jeg har registreret som stresscoach. Konflikter, der ikke bliver løst, har det nemlig med at udløse stresssygemeldinger.
Et forløb om konflikthåndtering skræddersyes altid efter jeres behov. Eksempel på et forløb:
1. Opstartsmøde, hvor du og jeg drøfter konflikten og personalegruppen og lægger en strategi for forløbet. Vi drøfter,
- hvad konflikten handler om
- hvem, der oplever konflikten
- hvilken rolle, de andre medarbejdere spiller
- hvor stor konflikten er
- hvordan og i hvor høj grad konflikten påvirker samarbejde og trivsel
- hvad I vil opnå ved at få løst konflikten
- hvilke tiltag, der er nødvendige
2. Individuelle telefonsamtaler a ½ time med alle, hvor de fortæller, hvordan de oplever konflikten
3. Halvdagsseance med hele gruppen hvor vi gennemgår konflikten og taler om muligheder for at håndtere uoverensstemmelserne. I får nye værktøjer til at kommunikere bedre nu og fremover
4. Mellemmøde med opgavestiller, hvor vi drøfter, om vi har fat i den rette konflikt og om noget skal ændres
5. Halvdagsseance med hele gruppen, hvor vi drøfter, hvordan det er gået siden sidst og arbejder videre med konflikten og nye mål.
6. Hver 2.-3. uger får alle en skriftlig opfølgning, der hjælper jer med at holde fokus
Samlet pris: 38.500 kroner ekskl. moms + 1.000 kroner ekskl. moms per medarbejder.
Prisen inkluderer forberedelse og transport i Storkøbenhavn. Ved konflikthåndtering på resten af Sjælland kommer kørsel oveni med statens takst. Kørsel til resten af landet aftales separat.
Hør mere om konflikthåndtering
Du er altid velkommen til at ringe 22 45 51 52. Enten for at få et råd i en konkret konflikt eller for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe med jeres konflikt. Du kan også sende en mail, så kontakter jeg dig.
Når konflikten er løst, og I igen har fået et godt samarbejde, anbefaler jeg, at I får støtte i form af teamudvikling, lederudvikling eller forandringsledelse, så I undgår at få behov for konflikthåndtering igen.
Konflikter er tegn på engagement. Konflikter er altid et ledelsesansvar. I denne film kan du se lidt mere om mit syn på konflikter. 3.30 minutter.
Konflikthåndtering i grupper – hvordan?
Håndbog til ledere – “Spind guld på konflikthåndtering”
Bogen klæder dig på til at spotte konflikter, mens de endnu er små og lette at håndtere.
Med de rette værktøjer kan du både undgå, at dine medarbejderes uoverensstemmelser bliver til konflikter, og du kan løse problemerne effektivt, så I igen kan fokusere på opgaverne. Det har positiv betydning for bundlinje og trivsel.
JEG HAR LØST OPGAVER FOR