Vælg en side

Mikropauser – Vejen til bedre fokus og trivsel på jobbet

“Jeg har ikke tid til pauser.”
Det er en sætning, jeg hører alt for ofte, når jeg holder foredrag om stress og trivsel ude i virksomheder. Pauser bliver betragtet som luksus – noget, vi først tager os tid til, når opgaverne er klaret. Problemet er bare, at opgaverne aldrig stopper.

I stedet bliver frokosten hastigt indtaget – ofte foran skærmen – eller helt sprunget over. Pauser, hvis de overhovedet forekommer, handler om kaffe, cigaretter eller kortvarig overspringshandling på internettet.

Men her er virkeligheden:
Du har ikke råd til ikke at holde pauser.

Hvad er en Mikropause?

En Mikropause er en kort, bevidst pause i løbet af din arbejdsdag. Det kan være alt fra 30 sekunder til 2 minutter, hvor du stopper op og vender opmærksomheden indad.

Det kan være:

  • En dyb vejrtrækning

  • At rulle skuldrene og strække kroppen

  • At se væk fra skærmen og ud ad vinduet

  • En kort gåtur rundt om skrivebordet

  • Et bevidst øjebliks stilhed

Det handler om bevidst nærvær – at være til stede i nuet uden at dømme eller planlægge. Dine tanker skal kun kredse om det, du gør lige nu. Det er her, Mikropauser skiller sig ud fra overspringshandlinger.

Hvorfor er Mikropauser vigtige?

Forskning viser igen og igen, at regelmæssige pauser øger produktivitet, skærper fokus og styrker det mentale helbred. Når du integrerer Mikropauser i din arbejdsdag, kan du forvente:

✅ Bedre koncentration
✅ Færre fejl og højere kvalitet
✅ Forebyggelse af spændingssmerter i nakke og skuldre
✅ Øget arbejdsglæde og mental robusthed
✅ Lavere risiko for stress og udbrændthed

Mikropauser er ikke spildtid – de er din genvej til at yde dit bedste.

“Vi holder ikke pauser – og hvis vi gør, er det i det skjulte”

Mange arbejdspladser har udviklet en kultur, hvor pauser er lig med dovenskab. Det er en farlig misforståelse. Når pauser ikke er en integreret del af arbejdsdagen, bliver konsekvenserne tydelige:

  • Flere fejl

  • Lavere trivsel

  • Dårligere samarbejde

  • Højere sygefravær

Som konsulent, leder og stressrådgiver har jeg set det igen og igen:
Mikropauser betaler sig – både menneskeligt og økonomisk.

Sådan tager du Mikropauser i praksis

Du behøver ikke et stillerum eller et kvarter fri. Mikropauser er små og tilgængelige for alle – også i en travl hverdag. Her er nogle enkle forslag:

🔹 Lav 3 dybe vejrtrækninger mellem mails
🔹 Stå op og stræk kroppen i 30 sekunder
🔹 Se væk fra skærmen i 60 sekunder
🔹 Gå et par skridt uden mobilen
🔹 Sæt en reminder til en pause hver time

🔹 Du kan opgså købe pauser her:

Det handler ikke om at gøre meget – men om at gøre lidt ofte og bevidst.

Fra dårlig samvittighed til sund vane

I modsætning til rygepauser og den 10. kop kaffe, giver Mikropauser dig en følelse af at tage ansvar – for din krop, dit sind og dine omgivelser.

“Ja, jeg tog trappen.”
“Ja, jeg valgte at trække vejret dybt i stedet for at reagere impulsivt.”
“Ja, jeg prioriterede et øjebliks stilhed midt i kaos.”

Det er disse valg, der gør dig stærkere – både professionelt og personligt.

Er Mikropauser en del af jeres pausekultur?

Hvis ikke – er det tid til at starte en ny samtale. Trivsel og effektivitet går hånd i hånd, og Mikropauser kan være et simpelt, men kraftfuldt redskab til at løfte begge dele.


Vil du vide mere?

Jeg tilbyder både workshops, foredrag og rådgivning om, hvordan Mikropauser og en sund pausekultur kan integreres i hverdagen – til gavn for både mennesker og bundlinje.

Du får her en smagsprøve på en Mikropause – 4 minutter foran skærmen.

Den kan bruges som den er med billeder og musik. Den kan også bruges kun med billederne eller kun med musikken.

God fornøjelse.

“Lise er en utrolig god coach – dygtig, skarp og utrolig dejlig at være sammen med.
Jeg har via Lises coaching indset at jeg består af mange brikker, der faktisk sat sammen passer utrolig godt sammen og alle brikkerne kan hjælpe med forskelligt – TAK for god indsigt i mig selv.
Også tak fok hjælpen til at få klarhed over hvordan jeg hjælper mig selv bedst muligt… og også hvordan jeg kan hjælpe andre.”
Lene Andersen

Privat

JEG HAR LØST OPGAVER FOR