Spind guld på konflikthåndtering
199,20 kr.
Bogen klæder dig på til at spotte konflikter, mens de endnu er små og lette at håndtere.
Med de rette værktøjer kan du både undgå, at dine medarbejderes uoverensstemmelser bliver til konflikter, og du kan løse problemerne effektivt, så I igen kan fokusere på opgaverne. Det har positiv betydning for bundlinje og trivsel.
Prisen er ekskl. moms og fragt på 39,- DKK
Konflikter er tegn på engagement. Her fortæller jeg kort om mit syn på konflikter.
2 anmeldelser af Spind guld på konflikthåndtering
Du kunne også være interesseret i...
En håndbog for ledere – 104 sider spækket med håndgribelige værktøjer og præcis nok teori til at gøre det til en praktisk anvendelige bog, der gør dig klogere på naturen i konflikter, hvordan du spotter dem, analyserer dem og hvordan du kan løse dem. Konflikter er positive og skaber fremdrift, når de opdages og håndteres i tide.
Bogen lærer ledere at forebygge konflikter
”Lise Terp har skrevet en inspirerende, letlæselig og praktisk håndbog fyldt med konkrete og genkendelige eksempler fra hverdagen. Samtidig gør eksemplerne det let for læserne at forstå, hvilke af bogens værktøjer der skal bruges hvornår.
Bogen rammer målgruppen rigtig godt. Og den giver lederne indsigten, så de fremover kan spotte en uoverensstemmelse, før den bliver til en konflikt. Og er der opstået en konflikt, ved de også, hvordan de skal løse den.” – Susanne L. Quedens, advokat, konfliktmægler og mediator, ADVODAN
Praktisk anvendelig bog, som ledere kan nå at læse
”Lise Terp formår at gøre tingene enkle. I ledelse og HR kommer vi tit til at gøre det hele komplekst og besværligt, og det er waste of time med en masse tung teori. Lederne har ikke tid til at læse det, og det er svært at bruge. Lises bog derimod er en praktisk anvendelig pixibog, som sætter fokus på værdien af tydelig ledelse og at tage tingene i opløbet.” – Nadja Fisker, Head of HR, Visma SMB DK
Antal sider: 104 Forlag: Lise Terp ISBN: 9788797096802
Elsebeth Grue Enggaard, selvstændig udviklingskonsulent, Modus Management –
Lise har skrevet en meget inspirerende og brugbar bog om et vigtigt emne.
Bogen er overskueligt bygget op – og udover at give et solidt overblik over de bærende elementer i konflikthåndtering, er der også konkrete værktøjer og metoder som inspiration til egen praksis som leder eller andre roller, hvor mæglerrollen har relevans.
Jeg er særligt begejstret for de helt konkrete cases, Lise deler, hvor hun beskriver, hvordan hun har bragt metoderne og værktøjerne i spil i egen praksis, og hvor man som læser tydeligt ser værdien og ‘opdager guldet’ ved disse.
Berit Tops; selvstændig Karriererådgiver – www.handsontops.dk –
ANBEFALING af Lise Terp’s håndbog ’Spind guld på konflikthåndtering’:
Håndbogen giver et klart indblik i de forskellige stadier i en konfliktsituation, til enhver tid fulgt af relatérbare eksempler fra virkeligheden.
Der er i bogen masser af eksempler på hvordan du som leder bliver opmærksom på konfliktsymptomer og brugbare tips og redskaber til at løse dem. Og også hvornår det ikke er dig som leder, der selv kan løse dem, men skal have hjælp udefra.
Håndbogen er nemt tilgængelig, og burde ligge i enhver – ny som erfaren – leder’s værktøjskasse.
På det personlige plan, har Lise Terp’s håndbog hjulpet mig til at efterrationalisere på min egen håndtering af alvorlige konflikter i et tidligere ansættelsesforhold. Her kastede jeg mig, som nytiltrådt chef, hovedkulds ind i at prøve at løse konflikter og giftig mobbekultur der var tilstede lang tid før min tiltrædelse, uden at have tilstrækkelig viden om konflikthåndtering.
Havde jeg på daværende tidspunkt haft adgang til Lise’s håndbog, ville jeg have vidst at de igangværende konflikter var på et så højt konfliktniveau, at jeg aldrig ville lykkes med at løse konflikterne uden ekstern konfliktmægling.
Den mægling kom desværre først efter jeg måtte kaste håndklædet i ringen og havde sagt min chefstilling op, og fik derfor personlige konsekvenser for mig. Dette på trods af, at jeg ikke var en del af de oprindelige konflikter, men endte med at blive en forstærket personificering af dem.
Derfor vil jeg anbefale alle, men især ledere, at læse og bruge håndbogen, så de hurtigt kan sætte ind, uanset hvilket niveau konflikten befinder sig på.