Spar penge med stressforebyggelse
Oplever du for mange problemer med stress blandt dit personale?
Bruger du for mange penge på medarbejdere, der er sygemeldt med stress?
Slider det unødigt på de andre medarbejdere, at de er for få til at løse opgaverne?
Generer stressproblemerne dit image som den gode leder eller HR-ansvarlig?
Så invester i stressforebyggelse, og undgå problemerne fremover.
Når en medarbejder først har fået konstateret stress, er det meget dyrt at løse problemet. Medarbejdere, der er sygemeldt med stress, er i gennemsnit væk fra arbejdspladsen i to måneder, hvorefter der går yderligere flere måneder, før de langsomt arbejder sig op til deres hidtidige niveau. Og det er slet ikke alle, der når tilbage til det præstationsniveau, de har haft.
Alt inklusiv koster en langtidssygemeldt medarbejder op mod 1 million kroner.
20 procent af sygemeldte med stress kommer ikke tilbage. Derfor risikerer du både at betale løn under sygemeldingen, supportere de øvrige medarbejdere ekstra, fordi de mangler en kollega, for til sidst at skulle sige farvel til vedkommende og rekruttere en ny medarbejder.
Det er ikke kun de medarbejdere, der ligefrem sygemeldes med stress, der er et problem for jeres produktivitet og resultater. Folk, der går på arbejde, selv om de er moderat stressede, kan overskue mindre, er mindre effektive og laver flere fejl. Så problemet er tit dyrere, end vi er klar over.
Med stressforebyggelse kan du spare de penge og alt det besvær med priser fra 10.500 kroner eks. moms.
Når en medarbejder får stress, skyldes det ofte faktorer, der ikke har kun noget med arbejdet at gøre. Eksempelvis en personlig krise eller sorg, lavt selvværd eller en skilsmisse. Men arbejdspladsen står med regningen. Derfor er du nødt til at tage stress alvorligt.
Når du forebygger stress, opnår du disse ekstra fordele:
- Det psykiske arbejdsmiljø bliver bedre og vidner om, at du er dygtig til dit arbejde
- I takt med at arbejdsglæden stiger, bliver alle medarbejdere mere effektive. Også dem, der end ikke er i farezonen for at blive ramt af stress
- Du får lettere ved at rekruttere de dygtige medarbejdere
Du kan forebygge stress på mange måder
Eksempelvis gennem
- en stresspolitik, hvor det bliver skrevet ned, hvad du som leder eller HR-ansvarlig skal gøre, hvis du registrerer symptomer på stress, og hvordan du forebygger stress
- konkrete tiltag, der forebygger stress. Eksempelvis
- mindfulnessøvelser og andre konkrete ting, medarbejderne kan lave i løbet af arbejdsdagen, så de bedre kan fokusere på deres aktuelle opgaver
- konflikthåndtering, så medarbejderne lærer at kommunikere direkte og slipper for at bruge tid på misforståelser fremover
- konkrete værktøjer, så de kan strukturere arbejdsopgaverne mere hensigtsmæssigt
- supplerende mentaltræningsprogrammer tilpasset den enkelte medarbejder
Mange virksomheder har skrevet deres stresspolitik ind i deres ordinære personalepolitik, men har ikke uddybet afsnittet om stress, i takt med at stress har udviklet sig til en folkesygdom. Derfor kan du risikere, at din nuværende stresspolitik ikke forebygger stress godt nok.
Min baggrund for rådgivning om stress
I dag fungerer jeg som fast stressrådgiver i Oticon og som stresscaoch i Ballerup Kommune. Jeg både rådgiver og understøtter de stressramte samt deres ledere. Derudover arbejder jeg med stressforebyggelse samme steder.
Min baggrund for at arbejde med stressforebyggelse er, at jeg blandt andet har været leder i DanNet og Egmont IT. Begge steder havde jeg ansatte, som skulle arbejde i vagtteams, der supporterede vores kunder 24/7. Efterfølgende er jeg uddannet virksomhedscoach og stresscoach. Derfor ved jeg både, hvad det kræver at drive virksomheden i forhold til drift og personaleledelse, og hvordan stressramte bliver raske. I alt har jeg guidet over 200 stresssygemeldte tilbage på arbejde.
Det er min ambition, at min stressbehandling bliver overflødig, og at flere og flere virksomheder i stedet koncentrerer sig om stressforebyggelse. Vil du gå forrest i kampen mod stress, eller har du yderligere spørgsmål? Så ring til mig på 22 45 51 52. Her kan vi eventuelt aftale, at jeg kommer ud til dig til en uforpligtende samtale, hvor vi drøfter nærmere, hvordan jeg kan bidrage med stressforebyggelse.
Alle samtaler foregår enten hos mig i mit lokale i København eller hos dig på Nordsjælland eller resten af Sjælland mod et kørselstillæg, der aftales.