Mentaltræning
Når du vil nå dit mål
Med mentaltræning kan du programmere din hjerne til at tænke på en anden måde, end du gør nu.
Du kender sikkert også de irriterende situationer, som gentager sig igen og igen.
Det kan være, at du
- farer op i det røde felt i bestemte situationer
- lider af præstationsangst, når du skal tale i en forsamling
- bliver ved med at sige til dig selv, at du ikke er god nok
Det kan også være, at du lider af sorg, stresssymptomer, manglende selvtillid eller koncentration eller er konfliktsky. Og jo mere du fokuserer på det negative, jo værre føles det. Fordi du vænner din hjerne til at tænke negative tanker.
Den simple forklaring kan være, at du ubevidst har trænet din hjerne til at tænke de samme uhensigtsmæssige tanker om dig selv.
Med mentaltræning programmerer du i stedet din hjerne til at tænke mere konstruktive tanker. Her lærer du i stedet at fokusere på, hvordan du gerne vil have, at en bestemt situation foregår. Og på den måde påvirker du din hjerne til at fokusere på det, du gerne vil opnå, i stedet for det, du vil undgå.
Du kan bruge mentaltræning, uanset om du vil
- undgå konflikter
- have mere selvtillid
- bevare roen i svære situationer
- af med din præstationsangst
- mindske dit niveau af stress i dagligdagen
- forbedre din præstation ved sport
Mentaltræning er ganske kort fortalt omprogrammering af din hjerne. Vi kan kalde det for styrketræning af hjernen. Uønskede programmer i din hjerne erstattes af nye overbevisninger, der hjælper dig til at blive den bedste udgave af dig selv.
Sådan hjælper jeg dig med mentaltræning
Det kræver ikke ret meget af dig at komme i gang med mentaltræning, og det er den nemmeste måde, jeg kan hjælpe dig med forandringer på.
1. Vi indleder med en times coaching via telefon eller skype. Her definerer vi din udfordring, og hvad du ønsker at opnå med mentaltræning
2. Jeg laver en individuel lydfil til dig. Lydfilen varer ca. 15 minutter
3. Du lytter til lydfilen dagligt i en måned. Nogle skal kun lytte til lydfilen ganske få gange, før de kan mærke, at den virker.
Jeg anbefaler, at du lytter til lydfilen, når du ligger ned og slapper af. Fordi hjernen er så stærk, fanger den også budskabet på lydfilen, hvis du skulle falde i søvn. Du kan eventuelt supplere med at høre den, når du kører bil eller går. Det er især en god ide, når du er på vej til den specifikke udfordring
4. Efter 14 dage får du en opfølgningsmail fra mig, hvor jeg opsummerer fokuspunkterne. På det tidspunkt er du allerede godt på vej til at have lavet om på de ting, du ønskede ændret
Fremover kan du lytte til lydfilen efter behov.
Samlet pris: 2.000 kroner ekskl. moms
Du kan sagtens finde billigere mentaltræningslydfiler. Det, der gør mine så effektive, er at de skræddersyes til dig. Kombinationen af, at jeg både er coach og mentaltræner, gør, at jeg både kan hjælpe dig med at finde den overbevisning, som blokerer mest for dig og samtidig udvikle den personlige og individuelle lydfil, så den indeholder netop dine ord og din virkelighed. Derfor passer lydfilen præcis til dig og ikke alle andre, der overordnet set har det samme problem.
Eksempler på lydfiler kan være:
- Træk vejret dybt
- Se dig selv i den bedste udgave af dig selv
- Du kan nu ikke længere mærke negativ stemning
- Du står roligt og holder et foredrag
- Du bevarer ro i kaos
Lydfilerne bygges op, så du først kommer i en dyb, afslappet tilstand, kaldet den alternative tilstand. Her opererer hjernen på samme frekvensniveau, som når vi er ved at falde i søvn eller vågne.
Mens du er i den tilstand, kan din underbevidsthed både høre og lagre stemmer. Uanset om dine stemmer siger noget negativt eller positivt, er de med til at fastholde dig i mønstre. Lydfilen er designet til at annullere de kedelige stemmer og erstatter dem med nogle, der gavner dig.
Hør mere om mentaltræning
Mentaltræning kan både bruges til enkeltpersoner, men også til grupper i forbindelse med konflikthåndtering, forandringsledelse eller for at styrke samarbejdet.
Har du spørgsmål om, hvorvidt mentaltræning også kan hjælpe dig med det, du står i, er du velkommen til at ringe 22 45 51 52 eller sende en mail. Så kontakter jeg dig.
Netop fordi vi ikke behøver at møde hinanden, kan jeg hjælpe dig med mentaltræning, selv om du bor langt væk fra København.
Du får en gratis mentaltræning – fysisk afspænding som er basis for al mentaltræning her
Du får en gratis mentaltræning, der evt. kan bruge i eksamentider eller inden anden præstation her:
Medlem af:
JEG HAR LØST OPGAVER FOR